Ian Caldwell: Belladonna dokumentet

Der er et udtryk der for mig helt præcist beskriver min umiddelbare reaktion efter at have læst denne højt besungne verdensomspændende bestseller. Desværre er det af den mere lavpandede slags, og som sådan måske ikke så velplaceret i en anmeldelse der gerne skulle formidle en seriøs tilgang til anmelderiet. Men det siger det hele - så jeg holder fast i det umiddelbare: Klap lige hesten!

Historien er for så vidt super enkel og set før. Collegedrenge roder rundt med gamle mysterier - denne gang i form af en bog fra middelalderen - samtidig med at de roder rundt med livets andre store tildragelser. Altså kærester, fadøl, fodbold - den slags enormt eksistentielle forhold. Det gamle mysterium - Bogen - er selvfølgelig en farlig beskæftigelse: selvfølgelig fordi collegedrenge kan løse de gåder forskerne i århundreder ikke har kunnet, selvfølgelig fordi gåden om Bogen er et led i en århundred-gammel sammensværgelse, selvfølgelig selvfølgelig. Been there done that. Samme gamle sang. For nu at følge tingene lidt mere til dørs - der sker mærkelige dødsfald og drengene må se deres egen lidenhed i øjnene - og nogle andre lommeeksistenstielle tunge aspekter ved tilværelsen. Bla bla. Det er karaktermæssigt en fuldstændig ligegyldig historie - og suspensemæssigt er den ikke meget bedre. Jeg blev lidt berørt på et tidspunkt, men jeg er også en lille smule disponeret for sentimentalitet. Det mest iøjnefaldende problem ved bogen er at den giver indtryk af at være skrevet efter en formel eller en narrativ model. Der er intet nyt under solen, alt er set før og det meget bedre.

"Belladonna dokumentet" holder for mit vedkommende kun lige næsen over vandskorpen fordi den er så gåde-glad som den er. Der er ikke sparet på de snilde forklaringer af komplicerede koder og bizarre litterære/maleriske/arkitektoniske referencer. Og det er dejligt i bedste nørdestil. Men argh for en søvndyssende affære.

Dan Brown: Morderisk bedrag

Fundet af en meteor synes endelig at bevise, at der er liv andre steder end på Jorden, men er den ægte? Endnu en hæsblæsende thriller fra Dan Brown.
Det er ikke Vatikanet og den katolske kirke, der denne gang står for skud i Dan Browns 3. roman på dansk, men magtfulde politikere, forretningsmænd og deres lobbyister i toppen af det amerikanske samfund. Også Robert Langdon er skiftet ud. Men Dan Brown leverer stadig varen, også her bygger han plottet langsomt op, og selv om man som læser nok ved, at vores hovedpersoner klarer sig, er bogen næsten ikke til at lægge fra sig.

Rachel Sexton er efterretningsagent med speciale i at analysere komplekse rapporter og uddrage essensen af dem. Stor er hendes overraskelse, da hun en dag får ordre om, at hun skal mødes med den amerikanske præsident. Kort efter er hun på vej mod Nordpolen.

Der er præsidentvalg i USA, den siddende præsident står dårligt i meningsmålingerne i forhold til den republikanske udfordrer, senator Sedgewick Sexton. Sexton angriber bl.a. præsident Herney for at bruge for mange penge på NASA, og da NASA finder en meteor i nærheden af Nordpolen, som indeholder spor af liv i universet, er det oplagt, at det fund skal bruges i valgkampen.

I al hemmelighed bliver Rachel Sexton sendt til Nordpolen for sammen med andre civile eksperter at dokumentere ægtheden af fundet. En af de andre eksperter er den meget populære tv-mand Michael Tolland. Efterhånden opstår der tvivl om ægtheden om fundet, og det går op for Rachel og Michael, at de bare er små brikker i et meget kompliceret spil, og de har svært ved at finde ud af, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Dog indser de, at deres liv intet betyder i den store sammenhæng. Sagen kompliceres yderligere af, at Rachel Sexton er datter af senator Sexton.

Man må lade Dan Brown, at han virkelig sætter sig ind i sagerne, hans research er grundig, og den virker meget velunderbygget. Historien er spændende og velfortalt med meget overraskende plots, så skidt med at der i handlingen er et par usandsynligheder og nogle meget heldige sammentræf.