Stieg Larsson: Pigen der legede med ilden

”Der findes ingen uskyldige. Der findes bare forskellige grader af ansvar” – citat fra bogen

Lisbeth Salander har opholdt sig i udlandet i længere tid og er nu vendt tilbage til Sverige med masser af penge på lommen. Hun har dog ikke befundet sig i landet særlig længe før hun bliver forbundet med et tredobbelt mord, og inden hun får set sig om, har medierne og resten af Sveriges befolkning stemplet hende som værende en iskold, psykisk syg, lesbisk, satanistisk morder.

Lisbeths fingeraftryk er blevet fundet på mordvåbenet og intet tyder på at hun er uskyldig. Tværtimod havde hun flere grunde til at myrde især den ene af de dræbte. Mikael Blomkvist, journalist og tidligere ven af Lisbeth, beslutter sig for at lave sin egen undersøgelse af hvad der er hændt i Lisbeths liv, som kunne føre til denne voldsomme handling. Lisbeth er dog som sunket i jorden og både Mikael Blomkvist, politiet og det øvrige af Sveriges befolkning står tilbage med et spørgsmål, som kun Lisbeth kan besvare, nemlig ”hvorfor gjorde hun det?”.

Pigen der legede med ilden er uden tvivl en af de bedste krimier som er skrevet til dags dato. Hovedpersonen Lisbeth Salander, som vi mødte første gang i bogen Mænd der hader kvinder, er i sig selv så utrolig fængslende en person, at fortællingen om hendes personlighed og de ting hun har oplevet i sit unge liv, er nok til at bogen ikke engang behøver mord for at løfte spændingskurven til sit maksimum. Hendes selvfølgelige indstilling til brugen af en ordentlig hammer hvis hun skulle blive overfaldet, eller en mursten godt og grundigt slået ned i hovedet på en mand hvis han kommer hende for nær, er simpelthen både så befriende, underholdende og utrolig foruroligende beskrevet, at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Der er ingen tvivl om, at Lisbeth Salander er en handlekraftig kvinde, der foretrækker at klare sig selv, og jeg finder det afsindig underholdende at høre om hendes eskapader når den lille kvinde udnytter sin intelligens til blandt andet at tæve voldelige rockere, som er både dobbelt så høje og flere gange stærkere end hun selv.

”Det var kun få fysiske trusler, som brugen af en ordentlig hammer ikke kunne klare” – citat fra bogen

Stieg Larsson skriver på én gang medrivende, humoristisk, begavet, velformuleret og ungdommeligt og skaber dermed en fascinerende krimi i særklasse. Denne bog bliver, trods sine 603 sider, på intet tidspunkt triviel og efterlader flere gange sin læser åndeløs. Flere gåder løses hen ad vejen og alligevel er der drama og spørgsmål der mangler besvarelse til – bogstavelig talt – bogens allersidste linie.

Pigen der legede med ilden er andet bind i serien om hackeren Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist. Første bind hedder Mænd der hader kvinder.

Sara Blædel: Grønt støv

Kriminalassistent Louise Rick og kriminalreporter Camilla Lind har kendt hinanden siden de var børn og da en velrenommeret journalist findes myrdet, involveres de begge i sagen. Louise for at opklare den og Camilla for at skrive om den. Men da Camilla kendte den myrdede journalist, tager hun sagen personligt og er opsat på, på egen hånd, at finde frem til morderen for at få afklaret hvorfor hendes ven skulle dø.

Lå han mon inde med oplysninger, som var så fatale, at nogen var nødt til at lukke munden på ham én gang for alle? I så fald: hvilke oplysninger kunne være så sprængfarlige, at de kunne få så voldsomme konsekvenser?

Samtidig har Louise også drabet på den unge Karoline Wissinge at tænke på. Hvem kunne finde på at myrde denne stille, ja man kunne næsten fristes til at sige kedelige, pige, der fremstår som et vaskeægte dydsmønster?

Der er fart over feltet på Københavns politigård og det gør bestemt ikke Louises arbejde lettere, at hun også skal til at bekymre sig om Camilla, som Louise synes blander sig lige lovlig meget i politiets opklaringsarbejde.

Bogen er medrivende og det er spændende at følge udviklingen i de to pigers opklaring af drabene.
Forud for bogen har Blædel lavet en grundig research og dette er medvirkende til at skabe den realistiske atmosfære, som man tydeligt fornemmer, mens man tages med til findesteder, vidneudsagn, forhøringer, obduktioner og dagligdags livet på kontoret.

Grønt støv er den første af tre krimier om Louise Rick og Camilla Lind. Andet bind i serien hedder Kald mig prinsesse mens den tredje hedder Kun ét liv. Alle bøger kan læses læses separat.

Dan Turell: Mord i Mørket

Dan Turell er så ærkedansk som et stykke smørrebrød, men alligevel helt sin egen. Han er også den amerikanske hårdkogte kriminalromans fremmeste fortaler på dansk, og han tog Raymond Chandler alvorligt årtier før det var god tone. Turells respekt for Chandler er så stor, at han ikke har navngivet sin detektiv i form af en freelance journalist på Bladet, læs: Ekstrabladet, men inspirationen fra Philip Marlowe er soleklar.

”Det begyndte med at jeg vågnede fordi telefonen ringede.” er en første sætning helt i den Chandlerske ånd.
Turells journalist bor på Vesterbro i halvfjerdsernes København, blandt ludere og lommetyve selvfølgelig, og han skriver freelance fordi et fast job for ham er som et avisabonnement til en hest: holder ikke i længden. Tømmermændene er ikke noget der kommer og går, de er konstante, sådan som også hovedpersonens tørre betragtninger over livet i Københavns gader.

Et par mord sætter gang i handlingen, og vores kære, trætte, storrygende og tredobbelt whisky-drikkende freelancer møder politiinspektør Ehlers, et bekendtskab der varer ved fremover. Det udvikler sig til en sag med links til usle kriminelle typer som Den Tynde og hans slæng.
”-Hvor er det nu De skriver?
”-Ingen steder fast. Jeg er free-lance.
”De har altså ingen fast arbejdsplads? spurgte han veloplagt. Som om han fattede nyt mod.
”Lad os sige jeg er free-lance.
”Betyder det ikke det samme?
”Det lyder pænere. Når De siger ”uden fast arbejdsplads” lyder det som en alfons. Jeg har bare en fobi mod chefer, det er det hele.”

Fremragende dansk krimi-klasse. Når onkel Danny fortæller kriminalhistorier holder vi andre kæft. Æret være hans minde.

Gunnar Staalesen: 1950 High Noon

Første Verdenskrig er mere eller mindre vel overstået i Bergen. Gunnar Staalesen tager endnu en gang læseren ved hånden, og denne gang går turen op gennem 1930’erne, 40’erne og 50’erne i den regnvåde by. Gamle kendinge fases ud og nye generationer introduceres.

”1950 High Noon” er lang tid om at komme op i omdrejninger, men da først nazisterne gør deres indtog i foråret 1940, splittes bergenserne i to lejre og gør bogen spændende. Der går virkelig Matador i den, med krystalradioer, modstandsbevægelser og ikke mindst den altomsiggribende jødeforfølgelse. Bogen når sit samfundsinteressante højdepunkt i efterkrigsårene mellem 1945 og 1950. Her bliver kortene lagt på bordet, regnskaberne gjort op og Bergen gøres klar til en ny epoke.

På trods af de mange dramatiske begivenheder i byens historie, bliver fortællingen aldrig rigtig nervepirrende. Måske interessant som en langtrukken tv-serie er det. En håndfuld familier får børn, der vokser op og gifter sig med hinanden og får endnu flere børn. Gamle sår springer op og heles igen, mens atter nye sværdhug perforerer indbyggerne.

Ind i mellem trækkes tråde tilbage igennem århundredet, til små og store hændelser, som hver især har været med til at skabe Bergens historie, men ”1950 High Noon” bliver på intet tidspunkt mere fængende, end en velfortalt krønike.

Anden del af Bergen-trilogien

Gunnar Staalesen: 1999 Aftensang

Det 20. århundrede i Bergen sluttes af med Cubakrisen, mordet på Kennedy, kvindefrigørelsen, oliefund i Nordsøen og en længe ventet forløsning på de mange uopklarede mord og mystiske slægtsforhold. De to første bøger i trilogien er meget længe om at komme i gang, men "1999 Aftensang" slår rekorden og kommer aldrig ud af startblokkene.

Ikke desto mindre er det spændende at læse om Norges udvikling gennem den sidste halvdel af forrige århundrede. Landet bygges op efter krigen og de mange familier i Bergen udvikler sig på kryds og tværs. Gunnar Staalesen fortæller indirekte begivenhedernes gang gennem de fiktive karakterer i hans univers. Derfor kniber det da også med kontinuiteten i fortællingen, når personerne virker todimensionelle og udelukkende sat i bogen for at beskrive en trend eller en historisk begivenhed.

Der bliver ganske vist fulgt godt op på mordsager og andre episoder helt tilbage fra år 1900, og man kan ikke undgå at blive klogere på Bergen og Norges historie, men kagen er skåret så tyndt, at den smager af kniv. Set som fuldstændigt værk er det en dejlig trilogi, og Staalesen samler de løse tråde fornemt op, men alt det, der ligger midt i mellem, er simpelthen for støvet.

Tredje del af Bergen-trilogien.

Gunnar Staalesen: 1900 Morgenrøde

At følges med Gunnar Staalesen gennem Bergen, er som at genopleve tv-serien Matador på norsk. Med afsæt i et gådefuldt mord nytårsnat år 1900, væver den omfattende krønike sig op gennem de første 30 år af det 20. århundrede. Mennesker fra alle samfundslag mødes, forelskes og forgrenes i sammenfiltrede konstellationer og gamle, norske slægter.

De store begivenheder i Norge og resten af verdens historie sætter deres spor på dagligdagen og udviklingen for indbyggerne i Bergen: Opløsningen af den svensk-norske union, den store brand i 1916, strejker, Første Verdenskrig, børskrak og den slags. Betjent Christian Moland er en af nøglefigurerne i bogen, da han blandt andet er med til at efterforske mordet i begyndelsen, men også fordi drabet på konsul Carl August Frimann stadig spøger i kulisserne 30 år efter. I ”1900 Morgenrøde” kommer man under huden på så forskellige folk som tunnelarbejdere og havneluddere, bankdirektører, skuespillere, matroser, skoledrenge og tjenestepiger. Hele Bergen er repræsenteret på godt og ondt.

Gunnar Staalesen er måske ikke den skarpeste fjerpen, når det kommer til detaljerede beskrivelser af følelserne i folk, men han forstår at genfortælle historiens gang med mange underfundige anekdoter. Der er nemlig drama for alle pengene i ”1900 Morgenrøde”, hvor tragiske ulykker og skænderier får mere plads, end festlige bryllupper og varme venskaber.

Første del af Bergen-trilogien.

Anne Holt: 1222

Den forhenværende Kriminalinspektør Hanne Wilhelmsen sidder nu i kørestol, lammet i benene, efter en skudepisode, hvor hun blev ramt i ryggen. Vi befinder os i Norge i et tog på vej fra Oslo til Bergen, toget afspores midt på fjeldet i en voldsom snestorm og alle evakueres til det nærliggende Fjellhotel Finse 1222. Hanne Wilhelmsen observerer sine medpassagerer under det uønskede ophold på Fjellhotellet, hvor de er fanget pga. en voldsom snestorm. Inden de har været der et døgn myrdes en af togpassagererne, og kort efter endnu en. Hanne prøver sammen med hotellets ejer at hemmeligholde mordene, for at hindre at det udløser panik. Sideløbende med mordene forlyder det, at der var tilkoblet en hemmelig vogn til toget, og at de passagerer blev evakueret først og til en lejlighed øverst i hotellet. Der spekuleres over hvem de kan være, en kongelig med livvagter eller måske en terrorrist under bevogtning? Hanne Wilhelmsen følger begivenhederne på nærmeste hold, og observerer mange interessante ting i løbet af de dage, de er fanget i snestormen på Fjellhotellet.

Dette er den anden bog jeg læser om Hanne Wilhelmsen, og jeg havde egentlig glædet mig til den da jeg synes handlingen lød enormt spændende. Jeg blev dog noget skuffet. Handlingen var for forudsigelig og nåede aldrig rigtig at blive spændende. Bogen er til gengæld en lang række tanker og synspunkter oplevet gennem den nu noget bitre Hanne Wilhelmsen. Trods Hannes gode iagttagelsesevner kommer de andre personer ikke til at virke rigtigt levende beskrevet netop pga. hendes bitterhed og afstandstagen til omgivelserne. Så min konklusion er en tynd handling, hvor selv den "store afsløring" af hvem de hemmelige personer på øverste etage er, forekommer uinteressant og uvedkommende.

Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder

Vildt spændende start på ny meget svensk krimiserie af afdøde Stieg Larsson, men pas på: den medfører søvnunderskud og virker stærkt vanedannende! Den gamle indflydelsesrige industrimagnat Henrik Vanger fylder 82 og modtager en hvid blomst som 43 gange tidligere. Han fik første gang blomsten i 1958 af niecen Harriet, men hun har nu været forsvundet i næsten 40 år.

Mikael "Kalle" Blomkvist er den kritiske økonomijournalist, som er ude i tovene efter en fængselsdom for bagvaskelse af en hovedrig men snusket erhvervsleder. Han trænger voldsomt til at slippe væk fra Stockholm, hvor han driver det lille idealistiske magasin Millennium.

Henrik Vanger kalder ham til en lille ø ved Hedeby i det mellemste Sverige for at skrive Vanger-koncernens historie, men samtidig undercover forsøge at opklare Harriets forsvinding. Dødsfaldet /mordet? har redet Venger som en mare siden 1966.

Som partner støder Lisbeth Salander til, og hun er noget helt for sig. Nærmest umyndiggjort asperger-patient men samtidig en fabelagtig hacker og "punder" (personundersøger) – piercet og tatoveret - så hun er et fint modstykke til Blomkvists mere regelrette attitude og fremtoning.
Og så er hun lidt af et rovdyr når hun støder på dumme svin. Og det sker i denne fabelagtige historie.

At referere handlingen vil ikke være retfærdigt. Dog skal det siges, at erhvervslivets moral er en særdeles vigtig ingrediens i bogen, men der er andre ligeså aktuelle sidetemaer, som forfatteren på enestående vis får til at boble i en stuvning af lutter lækre godbidder.

Bogen er særdeles velskrevet og yderst troværdig. Den har et væld af detaljer og personer, og så er den, som det vist fremgår, vildt spændende. Jeg læste den på to aftner og havde meget svært ved at lægge den fra mig klokken to om natten, da konen lidt spidst bad mig slukke!

Stieg Larsson er med sin realistiske og detaljerige stil i familie med især Leif G.W. Persson, men er måske endnu mere kontant i sine virkemidler. Det bliver svært at vente på de to sidste i serien!

Stieg Larsson har tidligere skrevet fagbøger om højreekstremistiske bevægelser og har været særdeles aktiv på bladet Expo. Han døde uden varsel 50 år gammel den 9. november 2004 af et hjertetilfælde, før romanen nåede at udkomme.

P. D. James: Mordsalen

Når Dalglish at få opklaret denne mordsag inden det aftalte møde med Emma, som han har tænkt sig at erklære sin kærlighed? Eller må han endnu en gang aflyse deres aftale?

Englands to grand old ladies inden for krimigenren, Ruth Rendell og P.D. James, udgiver næsten samtidigt hver sin nye roman, men der er ikke det mindste tegn på, at alderen - de har begge passeret 70 - trykker de to damer. De er ligeså veloplagte og velskrivende, som de altid har været, og har tilsyneladende stof til mange krimier i sig endnu.

Kriminalinspektør Adam Dalglish besøger sammen med en bekendt et lille museum, der har helliget sig mellemkrigstiden. Da der ugen efter sker et mord på selvsamme museum, bliver Dalglish og hans hold tilkaldt.

Museet drives af tre søskende, og for at forny lejekontrakten skal der være enighed om at fortsætte museumsvirksomheden. Det ønsker den ene af de tre ikke, og måske derfor bliver han myrdet.

Sagen kompliceres yderligere af, at en af de ansatte på museet er tilknyttet MI5. Derfor kræver Dalglish' overordnede, at efterforskningen foregår yderst diskret. Dalglish er desuden af private grunde under tidspres. Han har flere gange måttet aflyse planlagte møder med kæresten Emma på grund af sit arbejde, så nu er det sidste chance.

Som læser er man glad for, at den reserverede og melankolske Dalglish endelig er blevet forelsket og har fundet den kvinde, han vil dele livet med. Det er derfor yderst nervepirrende at vente på, hvorvidt det lykkes Dalglish at nå frem til det afgørende stævnemøde med den udkårne.

Tilhængere af Dalglish og hans efterforskningsteam får atter engang deres forventninger opfyldt. En klassisk og psykologisk velunderbygget krimi, der sobert og intelligent tager pulsen på det engelske samfund netop nu.

Jan Guillou: Tempelridderen

"Tempelridderen" er andet bind af Guillous middelaldertrilogi. I slutningen af "Vejen til Jerusalem" bliver Arn dømt til 20 års tjeneste som kriger i det hellige land, mens hans elskede Cecilia bliver sendt i kloster, da de har haft seksuelt samkvem uden først at være blevet ægteviet.

Andet bind starter med en slagscene i det hellige land, hvor Arn redder den muslimske hærchef Saladin fra en flok røvere. Det bliver starten på et venskab på tværs af religion og kultur, som udvikles gennem de sidste 10 år af Arns ophold i det hellige land. Dette er omdrejningspunktet i de dele af romanen, som foregår der. Romanen veksler mellem Arns meriter i tempelriddernes tjeneste og Cecilias hårde klosterliv hjemme i Sverige.

Jeg har visse vanskeligheder med at finde ud af, hvad jeg egentlig skal mene om romanen. På den ene side er scenerne fra det hellige land ganske spændende, men den bliver til tider alt for kulørt og lægeromanagtig i beskrivelserne fra Sverige. Oven i dette starter romanen 10 år efter, at Arn er draget til landet, hvor Jesus blev født, og der er sket en vis udvikling i hans syn på meget omkring religion, selvom han stadig virker temmelig naiv. Heldigvis er der sket denne udvikling med Arn, men som læser må jeg spørge mig selv, hvorfor vi ikke skal have del i den udvikling. Det kunne have været mere interessant læsning end store dele af damebladsafsnittene fra Sverige. Men generelt er personkarakteristikken tynd. Personerne er beskrevet i sort og hvidt, uden de grå nuancer.

De historiske beskrivelser af forholdene er overfladisk set i orden. Saladin og araberne var vist forholdsvis civiliserede og barmhjertige, også selvom Guillous fascination af den arabiske verden titter frem i beskrivelsen af dem. De kristne beskrives generelt ikke særlig flatterende, men det undrer mig, at tempelridderne, med få undtagelser, skulle have været de rene engle. Så vidt vides lod tempelridderordenen ikke Johanitterordenen noget tilbage, når det gjaldt brugen af rene SS-metoder. Men beskrivelsen af de interne stridigheder på den kristne side holder dog vand, selvom ikke alle historiske facts er helt på plads. Generelt skal vi vist ikke være for stolte af vestens optræden i området, i den beskrevne periode.

Åke Edwardson: Værelse nummer 10

Syvende krimi med kriminalkommissær Erik Winter fra Gøteborg. Og som altid så spændende og velfortalt, at det går ud over læserens nattesøvn.
En ung kvinde findes myrdet på et hotel. Kriminalkommissær Erik Winter leder efterforskningen af sagen, som har umiskendelige ligheder med en 18 år gammel sag. Dengang var Erik Winter ny i politiet, og sagen blev aldrig opklaret.

Efterforskningen af den aktuelle sag går umådeligt trægt, og Erik Winter nages både af det og af den gamle sag. Samtidig er han ved for alvor at være træt af den svenske vinter og af samfundets skyggesider, så han ser frem til et halvt års orlov i Spanien med familien.

Efterforskningen før og nu flettes sammen på elegant vis i romanen, ligesom Erik Winters privatliv glider ud og ind mellem siderne. Kriminalbetjentene er gennemgående personer i Åke Edwardsons politiromaner, og de skildres flot og overbevisende. Den reserverede Erik Winter selv med overklassemanererne og den forfinede smag har udviklet sig gennem serien, som man klart anbefales at læse i rækkefølge.

Sagen om kvindemordet viser sig at være makaber og tragisk, og den kulminerer meget dramatisk på bogens sidste sider. Edwardson skriver i intense og ultrakorte sætninger, hvor ikke så lidt er underforstået, og hvor Erik Winters indre dialoger kræver en koncentreret læser.

Læsere til Åke Edwardson er der mange af (som til så mange af tidens formidable svenske kriminalforfattere), og mon ikke man kan håbe på, at han stiler mod en serie på 10 bind som Sjöwall og Wahlöös legendariske "Roman om en forbrydelse"?

Jo Nesbø: Marekors

Harry Hole er på banen igen i denne drønspændende krimi om en udspekuleret seriemorder i sommerhede Oslo. "Marekors" er norsk krimi, når den er bedst! Så er Jo Nesbøs gennemsympatiske efterforsker Harry Hole på banen igen. Efter en gevaldig psykisk nedtur og massive alkoholproblemer er fyresedlen nu på vej til ham. Politiledelsen orker ikke længere at holde hånden over ham.

Men Oslo Politi er underbemandet i sommerferien, og da en ung kvinde findes myrdet, bliver man pinedød nødt til at få Hole stablet på benene igen og gjort aktiv i opklaringsarbejdet.

Og ganske langsomt vågner Hole op til dåd - vanen tro. Men det bliver en svær opgave på mange fronter. Mordet på den unge pige efterfølges af flere mord - alle kendetegnet ved, at ofrene mangler en finger. En seriemorder er med andre ord på spil i sommerhede Oslo - og endda en udspekuleret én af slagsen.

Opklaringsarbejdet bliver ikke lettere af Holes abstinenser og kamp mod indre dæmoner. Og for at det ikke skal være løgn, så bliver arbejdet ledet af den smarte og selvglade vicekommissær Tom Waaler - Harrys diametrale modsætning. Som læsere af Jo Nesbøs øvrige Harry Hole-bøger vil vide, så kan Harry ikke udstå Tom Waaler og mistænker ham for at deltage i organiseret kriminalitet samt for mordet på en af Holes nærmeste kolleger. Så Harry får virkelig sin sag for i denne drønspændende og meget, meget velskrevne norske krimi.

Jo Nesbø bliver bare bedre og bedre. Han er så afgjort en af tidens bedste norske krimiforfattere.

Jo Nesbø: Kakerlakkerne

Nordmanden Harry Hole er endnu en særpræget politimand i den "kriminelle" litteratur. I denne bog bliver han sendt til Thailand, egentlig mest fordi han regnes for at være så alkoholiseret og uduelig, at han ikke kan komme til at afsløre for meget.

Han skal opklare et mord på den norske ambassadør - pinligt nok er liget fundet på et bordel.
Harrys privatliv er problematisk, det er moderne politimænds, hvis man kan tro kriminalromanerne, og han har sommetider lidt svært ved at skille privatliv og arbejdsliv - et andet populært "moderne" problem - til gengæld er han hamrende dygtig.

Nesbø skriver godt, spændingen bygges sikkert op, og afsløringen kommer som en stor overraskelse. Han har herlige portrætter af både Harry og de thailandske politifolk, ligesom det "norske" miljø i Thailand bliver særdeles farverigt beskrevet, både de rige forretningsfolk, de mere lyssky men ligeså rige forbrydere og et ret forlorent ambassademiljø. Eneste anke mod Nesbøs romaner er, at fremtiden bliver tegnet endog meget sort - men ikke urealistisk.

Begge de til dansk oversatte romaner foregår i eksotiske miljøer, hvor der er utrolig varmt. Og det bidrager til bogens stemning. Kan anbefales på det varmeste!

Anne B. Raged: Eremitkrebsene

I denne bog vendes op og ned på tilværelsen for de personer, som vi mødte i Berlinerpoplerne. De gør så godt, som de kan. Men er den gode vilje og blodets bånd nok til samle slægten. Hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som næsten ikke kender hinanden?

Det er bøger som giver stof til eftertanke og er meget aktuelt i tiden, med livsstil, og og holdninger om andre mennesker der er anderledes fokus på det nære og det væsentlig i livet med mennesker.

Anne B. Raged: Berlinerpopler

Bogen beskriver da de tre brødre, Tor, som har passet familiebruget, bedemanden Margido, og lillebroderen, bøssen Erlend mødes ved moderens dødsleje. I den forbindelse kommer der en del sandheder frem, som har været skjult, og som sætter tingene i nyt perspektiv.

"Anne B. Ragde er en mester i at beskrive livskriser på en måde, så vi kan holde ud at læse om dem. Sorg, tristesse og kriser blandes med humor, vanvid, varme og kjærlighed. Intet menneskeligt er hende fremmed ..." - Verdens Gang