Dan Turell er så ærkedansk som et stykke smørrebrød, men alligevel helt sin egen. Han er også den amerikanske hårdkogte kriminalromans fremmeste fortaler på dansk, og han tog Raymond Chandler alvorligt årtier før det var god tone. Turells respekt for Chandler er så stor, at han ikke har navngivet sin detektiv i form af en freelance journalist på Bladet, læs: Ekstrabladet, men inspirationen fra Philip Marlowe er soleklar.”Det begyndte med at jeg vågnede fordi telefonen ringede.” er en første sætning helt i den Chandlerske ånd.
Turells journalist bor på Vesterbro i halvfjerdsernes København, blandt ludere og lommetyve selvfølgelig, og han skriver freelance fordi et fast job for ham er som et avisabonnement til en hest: holder ikke i længden. Tømmermændene er ikke noget der kommer og går, de er konstante, sådan som også hovedpersonens tørre betragtninger over livet i Københavns gader.
Et par mord sætter gang i handlingen, og vores kære, trætte, storrygende og tredobbelt whisky-drikkende freelancer møder politiinspektør Ehlers, et bekendtskab der varer ved fremover. Det udvikler sig til en sag med links til usle kriminelle typer som Den Tynde og hans slæng.
”-Hvor er det nu De skriver?
”-Ingen steder fast. Jeg er free-lance.
”De har altså ingen fast arbejdsplads? spurgte han veloplagt. Som om han fattede nyt mod.
”Lad os sige jeg er free-lance.
”Betyder det ikke det samme?
”Det lyder pænere. Når De siger ”uden fast arbejdsplads” lyder det som en alfons. Jeg har bare en fobi mod chefer, det er det hele.”
Fremragende dansk krimi-klasse. Når onkel Danny fortæller kriminalhistorier holder vi andre kæft. Æret være hans minde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar