Karin Fossum: Se dig ikke tilbage

Vi befinder os i et lille norsk landsbysamfund med blot 21 huse, en landsbytosse, få teenagere og masser af haver, hvor roser og klematis passes som var de familiens eneste stolthed. I denne by kender alle hinanden – eller gør de?
En dag forsvinder den seksårige Ragnhild og kort efter findes en ung pige død ved en lille sø lidt udenfor byens centrum. Hvem ville denne unge og tilsyneladende meget populære pige til livs? Var det vrede som lå til grund for drabet? Var det jalousi, kærlighed eller måske noget helt tredje?

Se dig ikke tilbage byder på et begavet og velgennemtænkt plot, et atypisk offer og en forfriskende og overraskende start og slutning. Dog rummer historien efter min smag for lidt af både fart og spænding og enkelte steder er oversættelserne fra norsk mindre vellykkede i form af omvendte ordstillinger, som er knap så mundrette på dansk som de tydeligvis har været på norsk.

Alt i alt en jævn krimi som egner sig fint til de stille dage, hvor der ikke skal ske alt for meget på én gang.

Stieg Larsson: Pigen der legede med ilden

”Der findes ingen uskyldige. Der findes bare forskellige grader af ansvar” – citat fra bogen

Lisbeth Salander har opholdt sig i udlandet i længere tid og er nu vendt tilbage til Sverige med masser af penge på lommen. Hun har dog ikke befundet sig i landet særlig længe før hun bliver forbundet med et tredobbelt mord, og inden hun får set sig om, har medierne og resten af Sveriges befolkning stemplet hende som værende en iskold, psykisk syg, lesbisk, satanistisk morder.

Lisbeths fingeraftryk er blevet fundet på mordvåbenet og intet tyder på at hun er uskyldig. Tværtimod havde hun flere grunde til at myrde især den ene af de dræbte. Mikael Blomkvist, journalist og tidligere ven af Lisbeth, beslutter sig for at lave sin egen undersøgelse af hvad der er hændt i Lisbeths liv, som kunne føre til denne voldsomme handling. Lisbeth er dog som sunket i jorden og både Mikael Blomkvist, politiet og det øvrige af Sveriges befolkning står tilbage med et spørgsmål, som kun Lisbeth kan besvare, nemlig ”hvorfor gjorde hun det?”.

Pigen der legede med ilden er uden tvivl en af de bedste krimier som er skrevet til dags dato. Hovedpersonen Lisbeth Salander, som vi mødte første gang i bogen Mænd der hader kvinder, er i sig selv så utrolig fængslende en person, at fortællingen om hendes personlighed og de ting hun har oplevet i sit unge liv, er nok til at bogen ikke engang behøver mord for at løfte spændingskurven til sit maksimum. Hendes selvfølgelige indstilling til brugen af en ordentlig hammer hvis hun skulle blive overfaldet, eller en mursten godt og grundigt slået ned i hovedet på en mand hvis han kommer hende for nær, er simpelthen både så befriende, underholdende og utrolig foruroligende beskrevet, at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Der er ingen tvivl om, at Lisbeth Salander er en handlekraftig kvinde, der foretrækker at klare sig selv, og jeg finder det afsindig underholdende at høre om hendes eskapader når den lille kvinde udnytter sin intelligens til blandt andet at tæve voldelige rockere, som er både dobbelt så høje og flere gange stærkere end hun selv.

”Det var kun få fysiske trusler, som brugen af en ordentlig hammer ikke kunne klare” – citat fra bogen

Stieg Larsson skriver på én gang medrivende, humoristisk, begavet, velformuleret og ungdommeligt og skaber dermed en fascinerende krimi i særklasse. Denne bog bliver, trods sine 603 sider, på intet tidspunkt triviel og efterlader flere gange sin læser åndeløs. Flere gåder løses hen ad vejen og alligevel er der drama og spørgsmål der mangler besvarelse til – bogstavelig talt – bogens allersidste linie.

Pigen der legede med ilden er andet bind i serien om hackeren Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist. Første bind hedder Mænd der hader kvinder.

Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul

Den norske journalist Åsne Seierstad var en af de første der kom til Afghanistan efter Talebans fald sidst i 2001. I hovedstaden Kabul traf hun en tilsyneladende oplyst og moderne boghandler. I bogen kaldes han Sultan Khan og ejer flere butikker i Kabul. Hun oparbejder et tillidsfuldt forhold til ham, så det lykkedes hende at få ham til at invitere sig hjem og bo i hans hjem. Hun bor i fire måneder os familien, som er en afghansk middelklassefamilie.

De bor tre generationer sammen og Åsne Seierstad opnår en fortrolighed med mange af de andre i familien og får et indblik i hvordan hverdagen er for især kvinder i Kabul, en hverdag som er kedelig, fyldt med pligter fra tidlig morgen til sen aften. Hver gang de skal ud i byen, skal de have burkaen på, som både er tung og varm. Der hersker ingen tvivl om, at det er Sultan som er det dominerende overhoved, det er nok mest kvinderne som mærker dette, men mændene går heller ikke ram forbi. Sin ældste søn Mansur tog Sultan ud af skolen, selvom drengen var glad for skolen, men faren valgte, at sønnen skulle passe en af butikkerne for ham. Sultans lillesøster, som er 19 år, må slide og slæbe for resten af familien, som var hun en slave, hun mener faktisk også selv hun bliver behandlet som en slave. Så er der også Sultans to koner, kone nummer et på 50 år og nummer to på 16 år og af gode grunde kan nummer et ikke lide nummer to.

Det gjorde et stort indtryk på mig at læse om de kvinder, den måde de bliver undertrykt på, og hvor den mindste ”træden ved siden af hans regler” kan udløse de frygteligste straffe. Så er der arrangerede ægteskaber og primitive traditioner, som gør kvindernes liv så forfærdeligt, synes jeg. Mange eksempler viser den store fattigdom mange lever under i Afghanistan.

Romanen er mere en dokumentar end en egentlig roman, men det gør den så sandelig ikke ringere. Jeg kan anbefale bogen til alle, der vil vide mere om en verden, hvis skikke og æresbegreber betyder så meget at hensynet til det enkelte menneske glider helt væk. En verden som er meget anderledes end vores egen. Det er barsk læsning. Men den er bestemt værd at læse.

Khaled Hosseini: Under en strålende sol

"Drenge, indså Laila, opfattede venskab på samme måde som de opfattede solen. Dens tilstedeværelse kunne ikke diskuteres. Dens stråler var noget man skulle nyde, ikke se direkte op i."
- citat fra bogen

Mariam og Laila er begge kvinder, som er opvokset i Afghanistan før krigen brød ud i 1970'erne. Deres baggrund er meget forskellig, men selvom de aldersmæssigt tilhører hver sin generation og frem til krigens start var fremmede overfor hinanden, tvinger omstændighederne dem til at stå sammen og udholde de ulidelige pinsler, som krigen og landets kvindeundertrykkelse medfører.

Under en strålende sol er en barsk historie om vold, undertrykkelse, krig og kærlighed både til mennesker, livet og sit land. Vi hører hvordan Taliban effektivt sætter en stopper for udviklingen i det afghanske samfund og via lovgivning forsøger at slette alle beviser på, at der er andre trosretninger end islamisme.

Den både rørende og rystende historie om et land og folk i forfald fortælles gennem de to kvinder Mariam og Laila, og som læser føles det som at være en flue på væggen - et vidne til noget ganske forfærdeligt, som er hverdag for uhyggelig mange mennesker.

Man fortvivles over den meningsløse vold og undertrykkelse af et samfund, som hver dag må kæmpe for at overleve, og man forarges over, at det, på trods af at det lyder som en hundrede år gammel fortælling, rent faktisk er noget som foregår i dag.

Khaled Hosseinis blændende sprog serverer den barske realitet for os på et blankpoleret sølvfad, og Under en strålende sol er mindst lige så storslået og vedkommende som forfatterens debutroman Drageløberen.

Khaled Hosseini: Drageløberen

Drageløberen er allerede blevet rost af så mange, bla. Isabel Allende, som udtaler:
“En vidunderlig bog … Det er en af disse uforglemmelige historier, der virkelig fæstner sig i hukommelsen. Alle de store temaer fra litteraturen og fra livet udgør grundstoffet i denne exceptionelle roman: Kærlighed, ære, skyld, frygt, tilgivelse… Det er så kraftfuldt, at alt andet, jeg læste i lang tid efter, virkede kedeligt.”


Jeg er enig med fru Allende :-) . Romanen er ganske vist skønlitteratur, men forfatteren er fra Afghanistan, er selv flygtet derfra til USA, levede en priviligeret tilværelse i Afghanistan og kun en afghaner kan skrive så empatisk, dybfølt og forståeligt om kulturen og chokket/sorgen over krigen og talibanernes hærgen. Det gør samtidig romanen til et vigtigt og temmeligt nøjagtigt øjebliksbillede af vores tid og af Afghanistans kultur før og efter taliban. Og tilføjer endnu en dimension til bogen.

Historien bærer meget, meget flot i sig selv. To drenge, som er uadskillige i barneårene, skilles af skyldfølelser, jalousi og hemmeligheder. Skyldneren bærer på sit tunge åg og får en dag en telefonopringning fra en gammel ven i Afghanistan, som siger ordene: “Det er muligt at gøre uret god igen.” Og nu træder forfatteren i karakter med sine fabelagtige beskrivelser af menneskelighed, følelse, forståelse, ydmyghed, skyldfølelser, angst … og i sidste ende den inderste betydning af kærlighed.

Carlos Ruiz Zafon: Vindens skygge

Vindens skygge foregår i Barcelona og hovedpersonen er Daniel, som på det tidspunkt er 10 år. Daniel bor alene med sin far, som har en antikvarboghandel. En dag tager faren Daniel med hen til ”De glemte bøgers kirkegård”, det gør han for at Daniel skal blive ”indviet” som en slags ritual. Der er tusindvis af bøger, og han vælger ”Vindens skygge” af Julian Carax - men i virkeligheden er det måske bogen som udvælger Daniel.

Det er meningen, at Daniel skal beholde denne bog resten af livet.

Lige så snart han er kommet hjem, begynder han at læse ”Vindes skygge” og kan ikke slippe den igen. Daniel finder efterhånden ud af, at Carax, er omgivet af mystik og hemmeligheder. Han begynder at undersøge nærmere omkring denne Carax og han må erfare, at de personer han omgås har slette motiver, da de opdager hans interesse for forfatteren.

Men han møder dog en som han kan stole 100% på, og det er tiggeren Fermin, som er et fantastik menneske.

Det viser sig efterhånden at Daniel og Carax, har mange fællestræk og at deres liv næsten forløber ens, både på godt og ondt.

Vindens skygge er en spændende historie, og den fangede mig fra første side. Bogen indeholder en god blanding af kærlighed, spænding, mystik og mange historiske oplysninger, dog uden at det bliver kedeligt. Jeg glemte både tid og sted, da jeg først var startet på den, så jeg kan kun anbefale denne bog.

Sara Blædel: Grønt støv

Kriminalassistent Louise Rick og kriminalreporter Camilla Lind har kendt hinanden siden de var børn og da en velrenommeret journalist findes myrdet, involveres de begge i sagen. Louise for at opklare den og Camilla for at skrive om den. Men da Camilla kendte den myrdede journalist, tager hun sagen personligt og er opsat på, på egen hånd, at finde frem til morderen for at få afklaret hvorfor hendes ven skulle dø.

Lå han mon inde med oplysninger, som var så fatale, at nogen var nødt til at lukke munden på ham én gang for alle? I så fald: hvilke oplysninger kunne være så sprængfarlige, at de kunne få så voldsomme konsekvenser?

Samtidig har Louise også drabet på den unge Karoline Wissinge at tænke på. Hvem kunne finde på at myrde denne stille, ja man kunne næsten fristes til at sige kedelige, pige, der fremstår som et vaskeægte dydsmønster?

Der er fart over feltet på Københavns politigård og det gør bestemt ikke Louises arbejde lettere, at hun også skal til at bekymre sig om Camilla, som Louise synes blander sig lige lovlig meget i politiets opklaringsarbejde.

Bogen er medrivende og det er spændende at følge udviklingen i de to pigers opklaring af drabene.
Forud for bogen har Blædel lavet en grundig research og dette er medvirkende til at skabe den realistiske atmosfære, som man tydeligt fornemmer, mens man tages med til findesteder, vidneudsagn, forhøringer, obduktioner og dagligdags livet på kontoret.

Grønt støv er den første af tre krimier om Louise Rick og Camilla Lind. Andet bind i serien hedder Kald mig prinsesse mens den tredje hedder Kun ét liv. Alle bøger kan læses læses separat.

Jo Nesbø: Headhunterne

Roger Brown er headhunter, professionel, analytisk og uden følelsesmæssigt engagement. Han er branchens konge. Det er ham de tyer til når chefstillinger skal besættes i Norges største virksomheder.

Roger er søn af en simpel fordrukken chauffør. Da Roger blev for gammel til at blive slået, begyndte han selv at slå sin far. På samme måde som han havde slået hans mor, uden at det efterlod synlige mærker.

Roger og hans smukke hustru Diana bor i et pragtbyggeri på trehundrede og tyve hundedyre kvadratmeter. Garageporten genkender selv den nye Volvo S80 og åbner sig automatisk.

Men der er for lidt penge til det næste kvartalsafdrag på huslånet. Der er også underskud på galleriet, som Diana har i Oslo. Roger har derfor et bijob som kunsttyv, så han kan betale for deres luksus.

Til en fernisering møder han den hollandske Clas Greve. Greve er den perfekte direktør til en af hans kunder.

Greve fortæller at han har fundet et maleri af Peter Poul Rubens ”Jagten på det kalydoniske vildsvin” i sit hus, som han har arvet efter sin mormor. Maleriet har været forsvundet siden tyskerne plyndrede et galleri i Antwerpen i 1941.

Roger planlægger sit livs største kup, så han kan blive fri af sine økonomiske problemer. På gerningsstedet, i et magisk øjeblik med Rubens under armen, beslutter han at ringe til Diana. Ringetonen fra hendes Prada-telefon er ”A Hard Day´s Night” af Lennon og McCartney, og Roger hører den komme fra Greves soveværelse. Så kan det nok være der kommer skred i tingene.

Headhunterne er en fantastisk krimi hvor siderne vender sig selv. Den er iskold, beregnende, opfindsom, udspekuleret og kvalmende. Man er holdt fast fra første til sidste side. LÆS DEN og du er godt underholdt.

Dan Turell: Mord i Mørket

Dan Turell er så ærkedansk som et stykke smørrebrød, men alligevel helt sin egen. Han er også den amerikanske hårdkogte kriminalromans fremmeste fortaler på dansk, og han tog Raymond Chandler alvorligt årtier før det var god tone. Turells respekt for Chandler er så stor, at han ikke har navngivet sin detektiv i form af en freelance journalist på Bladet, læs: Ekstrabladet, men inspirationen fra Philip Marlowe er soleklar.

”Det begyndte med at jeg vågnede fordi telefonen ringede.” er en første sætning helt i den Chandlerske ånd.
Turells journalist bor på Vesterbro i halvfjerdsernes København, blandt ludere og lommetyve selvfølgelig, og han skriver freelance fordi et fast job for ham er som et avisabonnement til en hest: holder ikke i længden. Tømmermændene er ikke noget der kommer og går, de er konstante, sådan som også hovedpersonens tørre betragtninger over livet i Københavns gader.

Et par mord sætter gang i handlingen, og vores kære, trætte, storrygende og tredobbelt whisky-drikkende freelancer møder politiinspektør Ehlers, et bekendtskab der varer ved fremover. Det udvikler sig til en sag med links til usle kriminelle typer som Den Tynde og hans slæng.
”-Hvor er det nu De skriver?
”-Ingen steder fast. Jeg er free-lance.
”De har altså ingen fast arbejdsplads? spurgte han veloplagt. Som om han fattede nyt mod.
”Lad os sige jeg er free-lance.
”Betyder det ikke det samme?
”Det lyder pænere. Når De siger ”uden fast arbejdsplads” lyder det som en alfons. Jeg har bare en fobi mod chefer, det er det hele.”

Fremragende dansk krimi-klasse. Når onkel Danny fortæller kriminalhistorier holder vi andre kæft. Æret være hans minde.

J. D. Salinger: Forbandede ungdom

Selvom det er over halvtreds år siden, at ”Forbandede ungdom” udkom, er den stadig bemærkelsesværdig aktuel. Romanens billede af en ung dreng på tærsklen mellem barn og voksen er både rystende og underholdende læsning.

De fleste 16-årige kan vel godt blive enige om, at teenageårene er én lang eksistentialistisk krise. For Holden Caulfield bliver det bare for uoverskueligt at forholde sig til omverdenen og det at blive voksen – for hvad pokker er meningen med det hele?

Holden befinder sig på en ikke nærmere defineret institution og genfortæller historien om dagene op til sin indlæggelse. En tilsyneladende normal dreng, fra en rar familie og med interesserede omgivelser, og alligevel går det galt. Alting ses igennem hovedpersonens øjne, og som læser er man så selv nødt til at forsøge at tilføre fortællingen lidt mening de steder, hvor Holdens logik ikke helt slår til.

”Forbandede ungdom” er en noget alvorligere og mere klaustrofobisk fortælling end sin danske pendant Leif Panduros ”Rend mig i traditionerne”, men den har samme forførende surrealistiske univers.

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Bogen begynder inden den amerikanske borgerkrig bryder ud og handlingen udspiller sig til krigen er slut og nogle år efter. Vi følger den forkælede sydstatskvinde Scarlett O´Hara. Scarlett er datter af en rig plantageejer i Georgia og er ombejlet af alle omegnens unge mænd. Snart drager alle egnens mænd af sted for at deltage i krigen og de flotte baller afløses snart af det rene kaos. Scarlett er ulykkeligt forelsket i den noget vege plantage søn Ashley Wilkes, men den frække og udskældte Rhett Butler kommer også til at spille en stor rolle i Scarletts liv. Scarlett og Rhett er lige stædige og ligeglade med omverdenens normer og regler, så de er det perfekte makkerpar.

Samtidig med historien om Scarlett får man på bedste roman vis masser af historiske oplysninger og en god indsigt i borgerkrigen og i nogle af bevæggrundene for både syd- og nordstater. Bogen griber hurtigt fat i læseren, da Scarlett er en dame som der sker en masse omkring, samtidig med at hun vikles ind i mange af krigens uretfærdigheder. Forfatterens måde at omtale slaverne på gennem meget af bogen undrede mig lidt, men er jo nok et udtryk for sydstaternes måde at se deres slaver på mere som ejendom end som mennesker.

Jeg synes det er en virkelig pragtfuld bog på mange måder. Scarlett er en meget nuanceret kvinde, der trods sin overfladiskhed alligevel rummer så meget mere og er efter min mening ligesom Rhett Butler beskrevet glimrende. At man samtidig i en god roman får mange historiske facts, er da en dejlig måde at få genopfrisket gammel lærdom. Det er en rigtig murstensroman men alle siderne værd, der er ikke noget at sige til at den i sin tid lagde gaderne øde. Bare ærgerligt at Margaret Mitchell aldrig skrev flere bøger.

Ian Caldwell: Belladonna dokumentet

Der er et udtryk der for mig helt præcist beskriver min umiddelbare reaktion efter at have læst denne højt besungne verdensomspændende bestseller. Desværre er det af den mere lavpandede slags, og som sådan måske ikke så velplaceret i en anmeldelse der gerne skulle formidle en seriøs tilgang til anmelderiet. Men det siger det hele - så jeg holder fast i det umiddelbare: Klap lige hesten!

Historien er for så vidt super enkel og set før. Collegedrenge roder rundt med gamle mysterier - denne gang i form af en bog fra middelalderen - samtidig med at de roder rundt med livets andre store tildragelser. Altså kærester, fadøl, fodbold - den slags enormt eksistentielle forhold. Det gamle mysterium - Bogen - er selvfølgelig en farlig beskæftigelse: selvfølgelig fordi collegedrenge kan løse de gåder forskerne i århundreder ikke har kunnet, selvfølgelig fordi gåden om Bogen er et led i en århundred-gammel sammensværgelse, selvfølgelig selvfølgelig. Been there done that. Samme gamle sang. For nu at følge tingene lidt mere til dørs - der sker mærkelige dødsfald og drengene må se deres egen lidenhed i øjnene - og nogle andre lommeeksistenstielle tunge aspekter ved tilværelsen. Bla bla. Det er karaktermæssigt en fuldstændig ligegyldig historie - og suspensemæssigt er den ikke meget bedre. Jeg blev lidt berørt på et tidspunkt, men jeg er også en lille smule disponeret for sentimentalitet. Det mest iøjnefaldende problem ved bogen er at den giver indtryk af at være skrevet efter en formel eller en narrativ model. Der er intet nyt under solen, alt er set før og det meget bedre.

"Belladonna dokumentet" holder for mit vedkommende kun lige næsen over vandskorpen fordi den er så gåde-glad som den er. Der er ikke sparet på de snilde forklaringer af komplicerede koder og bizarre litterære/maleriske/arkitektoniske referencer. Og det er dejligt i bedste nørdestil. Men argh for en søvndyssende affære.

Isak Dinesen/Karen Blixen: Babettes Gæstebud

I en lille by ved en fjord i Norge bor to ældre søstre. De er døtre af en provst, og har levet et nøjsomt liv, hvor de har forsøgt at leve efter Guds ord. Det har på mange måder været et glædesløst liv, ingen af dem har eksempelvis været gift eller fået børn på trods af at de begge to har haft tilbedere.

En aften banker det på søstrenes dør. Udenfor står Babette, en fransk kvinde, der har været køkkenchef i Paris. Babette er bekendt af en af søstrenes tilbedere, og hun er nu flygtet fra Paris under den blodige franske opstand, Pariserkommunen.

De to søstre indvilliger i at lade Babette bo hos dem, og Babette arbejder i køkkenet hos søstrene, hvor hun laver klipfisk og øllebrød til søstrene i 14 år. En dag vinder Babette 10.000 franc i et lotteri, og for de penge aftales det, at Babette holder en stor middag til ære for søstrenes far. Mad og drikkevarer bestilles hjem fra Frankrig, og Babette går i krig med at lave mad til søstrene og de mange gæster.

Søstrene mener det ikke er i Guds ånd at drikke eller at spise unødigt, og er skeptiske overfor proceduren, og det er egentlig meningen, at de ikke vil sige noget om maden under måltidet.

Til deres overraskelse nyder alle maden og drikkevarerne, og alle bliver lidt opløftede og har det under middagen bedre og lettere end de nogensinde har haft det før. Kunne det mon være, at man godt kan tro på Gud og tjene ham samtidig med at man har det godt i dagligdagen? Og kunne det være, at de selv har forspildt en masse muligheder i deres liv ved at leve for nøjsomt og tilbagetrukket? Er der flere måder at opfylde sin skæbne på her i livet? Læs bogen og find ud af det.

"Babettes gæstebud" er en kort bog, ikke desto mindre stiller bogen nogle vigtige spørgsmål, om hvordan vi som mennesker lever vores liv. Karen Blixen er en god fortæller med sans for den gode historie. Sproget er usædvanligt levende og præcist, og personerne er utrolig godt beskrevet, så jeg kan kun anbefale, at I andre også læser denne bog. Den er en lille perle.

William Sutcliffe: 6 x kærlighed

Der smages på lidt af hvert her i denne satiriske roman af William Sutcliffe.

Seks unge mennesker fra London dyrker hinanden på næsten kryds og tværs, Lisa og Guy har været sammen i fem år, de holder en fest hvor mange ting går galt. Lisa arbejder sammen med Josh, og Keri er hendes veninde. Graham er Guys bedste ven, og Helen er Guys ekskæreste.

Singleliv, sex, utroskab, selvværdsproblemer og venskab er få af de mange emner der behandles i historien om den kejtede unge mands forhold til kvinder, en kvindes manipulation for at få det som hun vil, kvinden der dyrker singlelivet, manden der er ungkarl, og kvinden der hurtigt bliver deprimeret og trækker andre med sig, og til sidst manden der er hjælpsom.

Om det er bevidst eller ej så har forfatteren formået at ændre de første indtryk jeg fik af personerne til det komplet modsatte. Måske det har noget at gøre med måden han skriver på, fordi han starter med at præsentere en person, igennem den persons øjne, og derefter en anden person i den persons øjne. Og den ene lidt anderledes på situationen end den anden.

Bogen er skrevet i et hurtigt sprudlende sprog med mange direkte sætninger, næsten som var det en film man er med i. Den er levende fra den starter til den slutter. Nogle gange kan man smage, andre gange kan man føle hvad bogens personer er igennem.

Slutningen er for mig at se ganske utrolig smuk.

George Orwell: 1984

Da "1984" udkom i 1949 vakte den temmelig stor opsigt. Det er historien om en dyster fremtid, hvor verden er delt op mellem tre superstater, der deler magten mellem sig.

Hovedpersonen er Winston Smith. Han bor i verdensdelen Oceanien, der kontrolleres og beherskes af "Partiet". Partilederen er "Store Broder”, der styrer alt: tanker, opførsel, madvaner, venskaber, ægteskaber.

Intet kan skjules for Store Broder, alle steder er der installeret højteknologiske maskiner, der pejler folks tanker og ser deres opførsel. På gaderne er der spioner fra Partiet der holder øje med, at alle opfører sig som Partiet ønsker. Alle mennesker programmeres fra fødslen til at mene, at Store Broder ved bedst, man vælger ikke ægtefælle, arbejde og venner selv, det gør Store Broder. Går man imod Store Broder bliver man slået ihjel - fjernet fra jordens overflade.

På trods af, at Winston er opvokset i dette totalitære styre får han alligevel forbudte tanker - han forelsker sig i pigen Julia, og det er forbudt at forelske sig. Julia er en oprører, der vil ændre systemet så man får sin frihed, og Winston tilslutter sig hendes arbejde.

"1984" fortæller historien om Winston og Julias forhold, om hvordan de modarbejder Store Broder og hvordan de skjuler deres forhold for ikke at komme i vanskeligheder. Derudover er der lange, spændende beskrivelser af, hvordan det totalitære system er opbygget.

Bogen er vanvittig uhyggelig i sin beskrivelse af hvordan man kan hjernevaske folk. Et system, hvor man hjernevasker og kontrollerer alting er som sådan galskab, men for hulan hvor er det medrivende og overbevisende. Sproget er godt ud over alle grænser, og der er gode beskrivelser af menneskelige relationer og af forholdet mellem den menige mand og systemet.

Læs bogen - hellere i dag end i morgen.