Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul

Den norske journalist Åsne Seierstad var en af de første der kom til Afghanistan efter Talebans fald sidst i 2001. I hovedstaden Kabul traf hun en tilsyneladende oplyst og moderne boghandler. I bogen kaldes han Sultan Khan og ejer flere butikker i Kabul. Hun oparbejder et tillidsfuldt forhold til ham, så det lykkedes hende at få ham til at invitere sig hjem og bo i hans hjem. Hun bor i fire måneder os familien, som er en afghansk middelklassefamilie.

De bor tre generationer sammen og Åsne Seierstad opnår en fortrolighed med mange af de andre i familien og får et indblik i hvordan hverdagen er for især kvinder i Kabul, en hverdag som er kedelig, fyldt med pligter fra tidlig morgen til sen aften. Hver gang de skal ud i byen, skal de have burkaen på, som både er tung og varm. Der hersker ingen tvivl om, at det er Sultan som er det dominerende overhoved, det er nok mest kvinderne som mærker dette, men mændene går heller ikke ram forbi. Sin ældste søn Mansur tog Sultan ud af skolen, selvom drengen var glad for skolen, men faren valgte, at sønnen skulle passe en af butikkerne for ham. Sultans lillesøster, som er 19 år, må slide og slæbe for resten af familien, som var hun en slave, hun mener faktisk også selv hun bliver behandlet som en slave. Så er der også Sultans to koner, kone nummer et på 50 år og nummer to på 16 år og af gode grunde kan nummer et ikke lide nummer to.

Det gjorde et stort indtryk på mig at læse om de kvinder, den måde de bliver undertrykt på, og hvor den mindste ”træden ved siden af hans regler” kan udløse de frygteligste straffe. Så er der arrangerede ægteskaber og primitive traditioner, som gør kvindernes liv så forfærdeligt, synes jeg. Mange eksempler viser den store fattigdom mange lever under i Afghanistan.

Romanen er mere en dokumentar end en egentlig roman, men det gør den så sandelig ikke ringere. Jeg kan anbefale bogen til alle, der vil vide mere om en verden, hvis skikke og æresbegreber betyder så meget at hensynet til det enkelte menneske glider helt væk. En verden som er meget anderledes end vores egen. Det er barsk læsning. Men den er bestemt værd at læse.

Khaled Hosseini: Under en strålende sol

"Drenge, indså Laila, opfattede venskab på samme måde som de opfattede solen. Dens tilstedeværelse kunne ikke diskuteres. Dens stråler var noget man skulle nyde, ikke se direkte op i."

- citat fra bogen

Mariam og Laila er begge kvinder, som er opvokset i Afghanistan før krigen brød ud i 1970'erne. Deres baggrund er meget forskellig, men selvom de aldersmæssigt tilhører hver sin generation og frem til krigens start var fremmede overfor hinanden, tvinger omstændighederne dem til at stå sammen og udholde de ulidelige pinsler, som krigen og landets kvindeundertrykkelse medfører.

Under en strålende sol er en barsk historie om vold, undertrykkelse, krig og kærlighed både til mennesker, livet og sit land. Vi hører hvordan Taliban effektivt sætter en stopper for udviklingen i det afghanske samfund og via lovgivning forsøger at slette alle beviser på, at der er andre trosretninger end islamisme.

Den både rørende og rystende historie om et land og folk i forfald fortælles gennem de to kvinder Mariam og Laila, og som læser føles det som at være en flue på væggen - et vidne til noget ganske forfærdeligt, som er hverdag for uhyggelig mange mennesker.

Man fortvivles over den meningsløse vold og undertrykkelse af et samfund, som hver dag må kæmpe for at overleve, og man forarges over, at det, på trods af at det lyder som en hundrede år gammel fortælling, rent faktisk er noget som foregår i dag.

Khaled Hosseinis blændende sprog serverer den barske realitet for os på et blankpoleret sølvfad, og Under en strålende sol er mindst lige så storslået og vedkommende som forfatterens debutroman Drageløberen.

Khaled Hosseini: Drageløberen

Drageløberen er allerede blevet rost af så mange, bla. Isabel Allende, som udtaler:

“En vidunderlig bog … Det er en af disse uforglemmelige historier, der virkelig fæstner sig i hukommelsen. Alle de store temaer fra litteraturen og fra livet udgør grundstoffet i denne exceptionelle roman: Kærlighed, ære, skyld, frygt, tilgivelse… Det er så kraftfuldt, at alt andet, jeg læste i lang tid efter, virkede kedeligt.”

Jeg er enig med fru Allende :-) . Romanen er ganske vist skønlitteratur, men forfatteren er fra Afghanistan, er selv flygtet derfra til USA, levede en priviligeret tilværelse i Afghanistan og kun en afghaner kan skrive så empatisk, dybfølt og forståeligt om kulturen og chokket/sorgen over krigen og talibanernes hærgen. Det gør samtidig romanen til et vigtigt og temmeligt nøjagtigt øjebliksbillede af vores tid og af Afghanistans kultur før og efter taliban. Og tilføjer endnu en dimension til bogen.

Historien bærer meget, meget flot i sig selv. To drenge, som er uadskillige i barneårene, skilles af skyldfølelser, jalousi og hemmeligheder. Skyldneren bærer på sit tunge åg og får en dag en telefonopringning fra en gammel ven i Afghanistan, som siger ordene: “Det er muligt at gøre uret god igen.” Og nu træder forfatteren i karakter med sine fabelagtige beskrivelser af menneskelighed, følelse, forståelse, ydmyghed, skyldfølelser, angst … og i sidste ende den inderste betydning af kærlighed.

Carlos Ruiz Zafon: Vindens skygge

Vindens skygge foregår i Barcelona og hovedpersonen er Daniel, som på det tidspunkt er 10 år. Daniel bor alene med sin far, som har en antikvarboghandel. En dag tager faren Daniel med hen til ”De glemte bøgers kirkegård”, det gør han for at Daniel skal blive ”indviet” som en slags ritual. Der er tusindvis af bøger, og han vælger ”Vindens skygge” af Julian Carax - men i virkeligheden er det måske bogen som udvælger Daniel.

Det er meningen, at Daniel skal beholde denne bog resten af livet.

Lige så snart han er kommet hjem, begynder han at læse ”Vindes skygge” og kan ikke slippe den igen. Daniel finder efterhånden ud af, at Carax, er omgivet af mystik og hemmeligheder. Han begynder at undersøge nærmere omkring denne Carax og han må erfare, at de personer han omgås har slette motiver, da de opdager hans interesse for forfatteren.

Men han møder dog en som han kan stole 100% på, og det er tiggeren Fermin, som er et fantastik menneske.

Det viser sig efterhånden at Daniel og Carax, har mange fællestræk og at deres liv næsten forløber ens, både på godt og ondt.

Vindens skygge er en spændende historie, og den fangede mig fra første side. Bogen indeholder en god blanding af kærlighed, spænding, mystik og mange historiske oplysninger, dog uden at det bliver kedeligt. Jeg glemte både tid og sted, da jeg først var startet på den, så jeg kan kun anbefale denne bog.

J. D. Salinger: Forbandede ungdom

Selvom det er over halvtreds år siden, at ”Forbandede ungdom” udkom, er den stadig bemærkelsesværdig aktuel. Romanens billede af en ung dreng på tærsklen mellem barn og voksen er både rystende og underholdende læsning.

De fleste 16-årige kan vel godt blive enige om, at teenageårene er én lang eksistentialistisk krise. For Holden Caulfield bliver det bare for uoverskueligt at forholde sig til omverdenen og det at blive voksen – for hvad pokker er meningen med det hele?

Holden befinder sig på en ikke nærmere defineret institution og genfortæller historien om dagene op til sin indlæggelse. En tilsyneladende normal dreng, fra en rar familie og med interesserede omgivelser, og alligevel går det galt. Alting ses igennem hovedpersonens øjne, og som læser er man så selv nødt til at forsøge at tilføre fortællingen lidt mening de steder, hvor Holdens logik ikke helt slår til.

”Forbandede ungdom” er en noget alvorligere og mere klaustrofobisk fortælling end sin danske pendant Leif Panduros ”Rend mig i traditionerne”, men den har samme forførende surrealistiske univers.

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Bogen begynder inden den amerikanske borgerkrig bryder ud og handlingen udspiller sig til krigen er slut og nogle år efter. Vi følger den forkælede sydstatskvinde Scarlett O´Hara. Scarlett er datter af en rig plantageejer i Georgia og er ombejlet af alle omegnens unge mænd. Snart drager alle egnens mænd af sted for at deltage i krigen og de flotte baller afløses snart af det rene kaos. Scarlett er ulykkeligt forelsket i den noget vege plantage søn Ashley Wilkes, men den frække og udskældte Rhett Butler kommer også til at spille en stor rolle i Scarletts liv. Scarlett og Rhett er lige stædige og ligeglade med omverdenens normer og regler, så de er det perfekte makkerpar.

Samtidig med historien om Scarlett får man på bedste roman vis masser af historiske oplysninger og en god indsigt i borgerkrigen og i nogle af bevæggrundene for både syd- og nordstater. Bogen griber hurtigt fat i læseren, da Scarlett er en dame som der sker en masse omkring, samtidig med at hun vikles ind i mange af krigens uretfærdigheder. Forfatterens måde at omtale slaverne på gennem meget af bogen undrede mig lidt, men er jo nok et udtryk for sydstaternes måde at se deres slaver på mere som ejendom end som mennesker.

Jeg synes det er en virkelig pragtfuld bog på mange måder. Scarlett er en meget nuanceret kvinde, der trods sin overfladiskhed alligevel rummer så meget mere og er efter min mening ligesom Rhett Butler beskrevet glimrende. At man samtidig i en god roman får mange historiske facts, er da en dejlig måde at få genopfrisket gammel lærdom. Det er en rigtig murstensroman men alle siderne værd, der er ikke noget at sige til at den i sin tid lagde gaderne øde. Bare ærgerligt at Margaret Mitchell aldrig skrev flere bøger.

Isak Dinesen/Karen Blixen: Babettes Gæstebud

I en lille by ved en fjord i Norge bor to ældre søstre. De er døtre af en provst, og har levet et nøjsomt liv, hvor de har forsøgt at leve efter Guds ord. Det har på mange måder været et glædesløst liv, ingen af dem har eksempelvis været gift eller fået børn på trods af at de begge to har haft tilbedere.

En aften banker det på søstrenes dør. Udenfor står Babette, en fransk kvinde, der har været køkkenchef i Paris. Babette er bekendt af en af søstrenes tilbedere, og hun er nu flygtet fra Paris under den blodige franske opstand, Pariserkommunen.

De to søstre indvilliger i at lade Babette bo hos dem, og Babette arbejder i køkkenet hos søstrene, hvor hun laver klipfisk og øllebrød til søstrene i 14 år. En dag vinder Babette 10.000 franc i et lotteri, og for de penge aftales det, at Babette holder en stor middag til ære for søstrenes far. Mad og drikkevarer bestilles hjem fra Frankrig, og Babette går i krig med at lave mad til søstrene og de mange gæster.

Søstrene mener det ikke er i Guds ånd at drikke eller at spise unødigt, og er skeptiske overfor proceduren, og det er egentlig meningen, at de ikke vil sige noget om maden under måltidet.

Til deres overraskelse nyder alle maden og drikkevarerne, og alle bliver lidt opløftede og har det under middagen bedre og lettere end de nogensinde har haft det før. Kunne det mon være, at man godt kan tro på Gud og tjene ham samtidig med at man har det godt i dagligdagen? Og kunne det være, at de selv har forspildt en masse muligheder i deres liv ved at leve for nøjsomt og tilbagetrukket? Er der flere måder at opfylde sin skæbne på her i livet? Læs bogen og find ud af det.

"Babettes gæstebud" er en kort bog, ikke desto mindre stiller bogen nogle vigtige spørgsmål, om hvordan vi som mennesker lever vores liv. Karen Blixen er en god fortæller med sans for den gode historie. Sproget er usædvanligt levende og præcist, og personerne er utrolig godt beskrevet, så jeg kan kun anbefale, at I andre også læser denne bog. Den er en lille perle.

George Orwell: 1984

Da "1984" udkom i 1949 vakte den temmelig stor opsigt. Det er historien om en dyster fremtid, hvor verden er delt op mellem tre superstater, der deler magten mellem sig.

Hovedpersonen er Winston Smith. Han bor i verdensdelen Oceanien, der kontrolleres og beherskes af "Partiet". Partilederen er "Store Broder”, der styrer alt: tanker, opførsel, madvaner, venskaber, ægteskaber.

Intet kan skjules for Store Broder, alle steder er der installeret højteknologiske maskiner, der pejler folks tanker og ser deres opførsel. På gaderne er der spioner fra Partiet der holder øje med, at alle opfører sig som Partiet ønsker. Alle mennesker programmeres fra fødslen til at mene, at Store Broder ved bedst, man vælger ikke ægtefælle, arbejde og venner selv, det gør Store Broder. Går man imod Store Broder bliver man slået ihjel - fjernet fra jordens overflade.

På trods af, at Winston er opvokset i dette totalitære styre får han alligevel forbudte tanker - han forelsker sig i pigen Julia, og det er forbudt at forelske sig. Julia er en oprører, der vil ændre systemet så man får sin frihed, og Winston tilslutter sig hendes arbejde.

"1984" fortæller historien om Winston og Julias forhold, om hvordan de modarbejder Store Broder og hvordan de skjuler deres forhold for ikke at komme i vanskeligheder. Derudover er der lange, spændende beskrivelser af, hvordan det totalitære system er opbygget.

Bogen er vanvittig uhyggelig i sin beskrivelse af hvordan man kan hjernevaske folk. Et system, hvor man hjernevasker og kontrollerer alting er som sådan galskab, men for hulan hvor er det medrivende og overbevisende. Sproget er godt ud over alle grænser, og der er gode beskrivelser af menneskelige relationer og af forholdet mellem den menige mand og systemet.

Læs bogen - hellere i dag end i morgen.

Gunnar Staalesen: 1950 High Noon

Første Verdenskrig er mere eller mindre vel overstået i Bergen. Gunnar Staalesen tager endnu en gang læseren ved hånden, og denne gang går turen op gennem 1930’erne, 40’erne og 50’erne i den regnvåde by. Gamle kendinge fases ud og nye generationer introduceres.

”1950 High Noon” er lang tid om at komme op i omdrejninger, men da først nazisterne gør deres indtog i foråret 1940, splittes bergenserne i to lejre og gør bogen spændende. Der går virkelig Matador i den, med krystalradioer, modstandsbevægelser og ikke mindst den altomsiggribende jødeforfølgelse. Bogen når sit samfundsinteressante højdepunkt i efterkrigsårene mellem 1945 og 1950. Her bliver kortene lagt på bordet, regnskaberne gjort op og Bergen gøres klar til en ny epoke.

På trods af de mange dramatiske begivenheder i byens historie, bliver fortællingen aldrig rigtig nervepirrende. Måske interessant som en langtrukken tv-serie er det. En håndfuld familier får børn, der vokser op og gifter sig med hinanden og får endnu flere børn. Gamle sår springer op og heles igen, mens atter nye sværdhug perforerer indbyggerne.

Ind i mellem trækkes tråde tilbage igennem århundredet, til små og store hændelser, som hver især har været med til at skabe Bergens historie, men ”1950 High Noon” bliver på intet tidspunkt mere fængende, end en velfortalt krønike.

Anden del af Bergen-trilogien

Gunnar Staalesen: 1999 Aftensang

Det 20. århundrede i Bergen sluttes af med Cubakrisen, mordet på Kennedy, kvindefrigørelsen, oliefund i Nordsøen og en længe ventet forløsning på de mange uopklarede mord og mystiske slægtsforhold. De to første bøger i trilogien er meget længe om at komme i gang, men "1999 Aftensang" slår rekorden og kommer aldrig ud af startblokkene.

Ikke desto mindre er det spændende at læse om Norges udvikling gennem den sidste halvdel af forrige århundrede. Landet bygges op efter krigen og de mange familier i Bergen udvikler sig på kryds og tværs. Gunnar Staalesen fortæller indirekte begivenhedernes gang gennem de fiktive karakterer i hans univers. Derfor kniber det da også med kontinuiteten i fortællingen, når personerne virker todimensionelle og udelukkende sat i bogen for at beskrive en trend eller en historisk begivenhed.

Der bliver ganske vist fulgt godt op på mordsager og andre episoder helt tilbage fra år 1900, og man kan ikke undgå at blive klogere på Bergen og Norges historie, men kagen er skåret så tyndt, at den smager af kniv. Set som fuldstændigt værk er det en dejlig trilogi, og Staalesen samler de løse tråde fornemt op, men alt det, der ligger midt i mellem, er simpelthen for støvet.

Tredje del af Bergen-trilogien.

Gunnar Staalesen: 1900 Morgenrøde

At følges med Gunnar Staalesen gennem Bergen, er som at genopleve tv-serien Matador på norsk. Med afsæt i et gådefuldt mord nytårsnat år 1900, væver den omfattende krønike sig op gennem de første 30 år af det 20. århundrede. Mennesker fra alle samfundslag mødes, forelskes og forgrenes i sammenfiltrede konstellationer og gamle, norske slægter.

De store begivenheder i Norge og resten af verdens historie sætter deres spor på dagligdagen og udviklingen for indbyggerne i Bergen: Opløsningen af den svensk-norske union, den store brand i 1916, strejker, Første Verdenskrig, børskrak og den slags. Betjent Christian Moland er en af nøglefigurerne i bogen, da han blandt andet er med til at efterforske mordet i begyndelsen, men også fordi drabet på konsul Carl August Frimann stadig spøger i kulisserne 30 år efter. I ”1900 Morgenrøde” kommer man under huden på så forskellige folk som tunnelarbejdere og havneluddere, bankdirektører, skuespillere, matroser, skoledrenge og tjenestepiger. Hele Bergen er repræsenteret på godt og ondt.

Gunnar Staalesen er måske ikke den skarpeste fjerpen, når det kommer til detaljerede beskrivelser af følelserne i folk, men han forstår at genfortælle historiens gang med mange underfundige anekdoter. Der er nemlig drama for alle pengene i ”1900 Morgenrøde”, hvor tragiske ulykker og skænderier får mere plads, end festlige bryllupper og varme venskaber.

Første del af Bergen-trilogien.

Rose Tremain: Musik og stilhed

I interviews har Rose Tremain fortalt, at hun under et besøg i Danmark fik inspiration til romanen ved at høre historien om Christian IV's musikere, der sad og spillede for kongen nede i Rosenborgs kolde, mørke kælder. Musikken kunne høres oppe i salen gennem et sindrigt rørsystem. Når kongen blev træt af at høre på den, smækkede han en faldlem i, og lyset i kælderen gik ud.

Billedet af de fremragende og konstant frysende musikere, hvis kunst måtte bøje sig for kongens luner, satte skriveprocessen i gang.

"Musik og stilhed" foregår som sagt på Christian IV's tid. Bogen er bygget op i tre dele: København 1629, Frederiksborg og Jylland 1629-1630 og Stille forår 1630. Handlingen udspiller sig altså kun over et år. Hovedpersonerne er Christian IV og den engelske lutspiller Peter Claire, der bliver ansat ved det kongelige orkester.

Kongen er i knibe. Han har tabt Trediveårskrigen, er kommet i økonomisk uføre, har problemer med helbredet, og hans kone, Kirsten Munk, er ham utro med en tysk greve og har i det hele taget gjort ham til hanrej. Men udover kongen og Peter Claire er der et mylder af vigtige bipersoner, som på skift fortæller: Kirsten Munk, kongens gemalinde, hendes hofdame Emilia Tilsen, den gamle, pengegriske enkedronning Sofie, en irsk grevinde o.m.a.

Der opstår et kærlighedsforhold mellem Emilia og Peter, forholdet trues dog både af Kirsten Munk, som vil holde på sin hofdame, og af kongen, som vil holde på sin yndlingsmusiker. Jeg vil ikke afsløre for læseren, om det lykkes de to elskende at få hinanden, men deres kærlighedsaffære er beskrevet så smukt.

Ind og ud af disse personer og frem og tilbage i tiden væver den farverige handling sig, man fristes til en musikalsk sammenligning: en komposition fyldt med gentagne akkorder.

Jan Guillou: Tempelridderen

"Tempelridderen" er andet bind af Guillous middelaldertrilogi. I slutningen af "Vejen til Jerusalem" bliver Arn dømt til 20 års tjeneste som kriger i det hellige land, mens hans elskede Cecilia bliver sendt i kloster, da de har haft seksuelt samkvem uden først at være blevet ægteviet.

Andet bind starter med en slagscene i det hellige land, hvor Arn redder den muslimske hærchef Saladin fra en flok røvere. Det bliver starten på et venskab på tværs af religion og kultur, som udvikles gennem de sidste 10 år af Arns ophold i det hellige land. Dette er omdrejningspunktet i de dele af romanen, som foregår der. Romanen veksler mellem Arns meriter i tempelriddernes tjeneste og Cecilias hårde klosterliv hjemme i Sverige.

Jeg har visse vanskeligheder med at finde ud af, hvad jeg egentlig skal mene om romanen. På den ene side er scenerne fra det hellige land ganske spændende, men den bliver til tider alt for kulørt og lægeromanagtig i beskrivelserne fra Sverige. Oven i dette starter romanen 10 år efter, at Arn er draget til landet, hvor Jesus blev født, og der er sket en vis udvikling i hans syn på meget omkring religion, selvom han stadig virker temmelig naiv. Heldigvis er der sket denne udvikling med Arn, men som læser må jeg spørge mig selv, hvorfor vi ikke skal have del i den udvikling. Det kunne have været mere interessant læsning end store dele af damebladsafsnittene fra Sverige. Men generelt er personkarakteristikken tynd. Personerne er beskrevet i sort og hvidt, uden de grå nuancer.

De historiske beskrivelser af forholdene er overfladisk set i orden. Saladin og araberne var vist forholdsvis civiliserede og barmhjertige, også selvom Guillous fascination af den arabiske verden titter frem i beskrivelsen af dem. De kristne beskrives generelt ikke særlig flatterende, men det undrer mig, at tempelridderne, med få undtagelser, skulle have været de rene engle. Så vidt vides lod tempelridderordenen ikke Johanitterordenen noget tilbage, når det gjaldt brugen af rene SS-metoder. Men beskrivelsen af de interne stridigheder på den kristne side holder dog vand, selvom ikke alle historiske facts er helt på plads. Generelt skal vi vist ikke være for stolte af vestens optræden i området, i den beskrevne periode.

Anne B. Raged: Eremitkrebsene

I denne bog vendes op og ned på tilværelsen for de personer, som vi mødte i Berlinerpoplerne. De gør så godt, som de kan. Men er den gode vilje og blodets bånd nok til samle slægten. Hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som næsten ikke kender hinanden?

Det er bøger som giver stof til eftertanke og er meget aktuelt i tiden, med livsstil, og og holdninger om andre mennesker der er anderledes fokus på det nære og det væsentlig i livet med mennesker.

Anne B. Raged: Berlinerpopler

Bogen beskriver da de tre brødre, Tor, som har passet familiebruget, bedemanden Margido, og lillebroderen, bøssen Erlend mødes ved moderens dødsleje. I den forbindelse kommer der en del sandheder frem, som har været skjult, og som sætter tingene i nyt perspektiv.

"Anne B. Ragde er en mester i at beskrive livskriser på en måde, så vi kan holde ud at læse om dem. Sorg, tristesse og kriser blandes med humor, vanvid, varme og kjærlighed. Intet menneskeligt er hende fremmed ..." - Verdens Gang